Allergi sæsonen er for længst startet, og desværre starter den tidligere for hvert år der kommer, og varer længere tid.
Mange danskere tager medicin for deres allergier, hvilket kan være en god hjælp hvis du har forbigående symptomer en enkelt gang, men at tage det fast forår /sommer, er ikke en holdbar løsning, da dit immunforsvar helst ikke skal overreagere, som det gør ved pollenallergi, for så at blive dæmpet med medicin for at ¨makke ret¨.
Dit immunforsvar bliver træt med tiden, når det gang på gang udsættes for allergener, som det overreagerer på, og da vores immunforsvar skal være intakt for at tage sig af vigtigere ting bl.a. virus og bakterier, er det altså uhensigtsmæssigt, at det bliver aktiveret af noget så tilforladeligt som pollen.
For at du kan nyde den danske sommer i parkerne eller i din have, uden nysen, røde øjne og kløe, er det en god idé at få dit immunforsvar på rette køl.
Det er aldrig for sent at få hjælp mod dine symptomer. Døjer du med nysen, røde øjne, kløe, så er på det tide at få booket en tid til akupunktur, der er ingen grund til at vente, dine symptomer forsvinder ikke af sig selv , og ville det ikke være skønt med en sommer uden allergipiller i lommen 😉